Denmark
22 hours ago
Disponent søges til DHL Freight Erritsø

Disponent søges til DHL Freight Erritsø


Vil du være en del af vores kontinentale trafikteam og sikre effektiv disponering med faglige kompetencer inden for Import Nord Frankrig & BeNeLux eller Import Vest Tyskland.

Vi søger en faglig koordinator, der kan være vores go-to person i teamet, og være en del af den daglige drift.

Hos os bliver du en vigtig del af vores dedikerede disponent-team, hvor du får mulighed for at samarbejde internt og eksternt med kollegaer i hele Europa. Din succes vil være et resultat af dit personlige engagement, samarbejdsvillighed og evne til godt købmandskab.

Vi giver dig rammerne, oplæring og de menneskelige forudsætninger, så vi kan lykkes sammen til glæde for vores kunder. Du vil indgå i en hverdag, hvor samarbejdet bygger på gensidig respekt, hvilket gør det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.

Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring inden for disponering med fokus på Nord Frankrig & BeNeLux eller Vest Tyskland, og vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring i en tilsvarende stilling.


Dine primære arbejdsopgaver vil være:


- Faglig go to person i teamet og varetage en koordinatorrolle

- Disponering af biler med fokus på kontinentale trafikker.

- Køb og salg af transporter.

- Kontakt til vognmænd, chauffører og internationale samarbejdspartnere.

- Optimering af biler og trailere – omkostningsstyring.

- Tæt samarbejde med de andre disponenter i afdelingen.

- Bidrage aktivt til skabelsen og udviklingen af teamet ved at deltage i initiativer og projekter, der former virksomheden.

Vi lægger vægt på din tilgang til arbejdet og din lyst til at bidrage med både dine personlige og faglige egenskaber.


Konkrete faglige kvalifikationer:


- Du har faglige kompetencer inden for import af Nord Frankrig & BeNeLux eller import af Vest Tyskland.

- Du har erfaring med en koordinerende rolle.

- Du er systemstærk og navigerer naturligt i diverse systemer.

- Du har en uddannelse som speditør eller indenfor logistik.

- Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk.


Ydermere besidder du følgende personlige egenskaber:


- Du besidder gode kommunikative evner med dine kollegaer i teamet og eksterne partnere er afgørende. Dette inkluderer både mundtlig og skriftlig kommunikation.

- Du er løsningsorienteret og udviser handlekraft.

-  At kunne arbejde godt sammen med andre, fremme samarbejde og skabe et positivt arbejdsmiljø er afgørende for at styrke teamets dynamik

- Du er servicemindet og kundeorienteret.

- Du er detaljeorienteret med en naturlig respekt for deadlines.

- Du har en positiv tilgang og bidrager aktivt til samarbejdet i teamet.


Arbejdssted: DHL Freight, Håndværkervej 23, 7000 Fredericia.


Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, placeret indenfor tidsrummet kl. 08.00 - 17.00, og den konkrete arbejdstid planlægger vi sammen.

 

Opstart: 01.06.2025, eller hurtigst muligt.

 

Er du vores nye Disponent Koordinator?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte vores NTBO Continent Manager, Christian Borup Hansen på tlf. 20730069.


Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side. Ønsket opstart i stillingen er snarest muligt.

 

Hvis du har lyst til at læse mere om DHL Freight som arbejdsplads, kan du finde yderligere information på vores hjemmeside: www.dhl.dk/freight.

 

Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde en personprofil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Por favor confirme su dirección de correo electrónico: Send Email
Todos los trabajos de DHL